Praktisk​

Et moderne køkken, som også leverer mad ud af huset

​Forsamlingshuset blev bygget i 1906. Høgsbrogård gav et stykke jord til at bygge huset på. Dengang var det tysk her, så derfor ville beboerne her gerne have et hus, til at holde møder og fester i. Forsamlingshuset blev også brugt som gymnastiksal. 

I bestyrelsen var der kun 3 personer, for når de holdt danskmøder her i huset, som var forbudt var det kun de 3 personer det gik ud over. Det er først for ca. 20 år siden, at bestyrelsen er blevet udvidet til 5 personer.

Da jeg startede den 15. juni for 34 år siden i 1974 var der kun 3 kogeplader, en høkasse, en gruekedel og der var ca. 150 personer med til fest hver gang. Vi serverede 3 retters menu, opvasken foregik pr. håndkraft og det tog som regel flere dage at holde en fest. Tallerknerne lånte vi i brugsforeningen. Bestik havde gæsterne selv med hjemmefra, og når de var færdige med at spise, pakkede de sit beskidte bestik ind i en servicet, puttede det i deres taske og tog det med hjem til sig selv.

Hver mandag var der bankospil, som Idrætsforeningen stod for. Der kunne være ca. 300 personer til banko, sommetider sad de nede i kælderen, selvom der stod ca. 5 centimeter vand dernede, dem der sad dernede fik en gratis øl inden bankospillet startede.

I dag har vi et ret moderne køkken, som også leverer mad ud af huset. Vi kører hver dag mad ud til ca. 80 pensionister. Det er et meget taknemmeligt job og de ældre mennesker er glade for at få besøg og et lille smil gør underværker på deres dag.

Maden folk spiser i dag er nok blevet noget mere avanceret, det er slut med suppe, steg og is.

Jeg kan godt lide, at se glade mennesker, har også indtryk af, at folk godt kan lide at komme her.

Har aldrig haft en annonce i bladet, de mennesker der kommer, kommer af egen fri vilje.


Ida Klaaby.

Følg os på facebook​

​På vores Facebook kan du se de seneste billeder og
​videoer fra vores hverdag.

★ ★ ★ ★ ★​

Vurderet 4.9 / 5 stjerner på baggrund af mere end 11 anmeldelser på Facebook

Hviding Forsamlingshus

Ida Klaaby

Høgsbrovej 66

Gl. Hviding, 6760 Ribe

CVR: 10308348

Tlf.: 75 44 52 65​​

Privat tlf. 75 44 50 05​​